Kontorområdet er et essentielt rum i virksomheden - her bruges der hver dag mange arbejdsomme og kreative timer. Derfor er det vigtigt, at kontorindretningen danner en funktionel og inspirerende ramme, så der er plads til effektivt arbejde og til at tænke kreative tanker om jeres kommende forretningseventyr.
Ethvert kontor består af en række fundamentale ting såsom; skrivebord, kontorstol og opbevaring, der alle har en afgørende funktion, når det kommer til at skabe arbejdsro for øje og sind.
For indretningsarkitekt Charlotte Møller, ser hun det som indretningens vigtigste opgave, at “understøtte en virksomheds arbejdskultur, image og fremtidige ønsker til denne, gennem valg af både møbler, accessories og måden disse placeres og bruges”.
Den opgave kan virke som en stor mundfuld. Dencon har derfor samlet de bedste råd til kontorindretning, som du kan bruge til inspiration.
Skrivebordet danner basen for arbejdspladsen, her er det vigtigt med et funktionelt og stilrent skrivebord, hvor du er tilpas i hverdagen. Her skal der være god plads til alt det, man har brug for, for at have en effektiv arbejdsdag - computer, tastatur, mus, notesbog, kaffe m.m.
Udover god plads, er det også vigtigt at indtænke fysisk velvære, når skrivebordet skal vælges. Vidste du, at ifølge Arbejdstilsynet er det virksomhedens ansvar at planlægge arbejdet, så der er mulighed for variation? I et stillesiddende arbejde kan du f.eks. skabe afveksling med Dencons hæve/sænkebord.
Læs mere om Arbejdstilsynets anbefalinger til kontorindretning.
Her skal du også prioritere muligheden for forskellige “materialer og størrelser, samt mulighed for fleksibilitet“, da mange virksomheder ofte vil have “brug for at lave om på opstillinger, gruppere på ny og forandre den måde bordene står på“ forklarer Charlotte Møller - Her er dobbeltborde velegnet, da de inviterer til sparring mellem medarbejderne.
Det bæredygtige og miljøvenlige valg er en naturlig del af alle arbejdsprocesser hos Dencon - det er en del af kernen i vores designfilosofi.
Enhver moderne indretning har i dag øje for, hvilket aftryk det sætter på vores alle sammens jord. Det kan betale sig, at gå op i hvordan møblerne er blevet produceret og tænke langsigtet, så du sikrer dig kvalitetsmøbler, der er tidløse og som kan holde til mange års daglig slitage.
Der er kun fordele ved at vælge bæredygtige kontormøbler i din indretning. Her kan du være sikker på:
Læs mere om vores tiltag mod en bedre og bæredygtig produktion.
Dybt ind i sjælen værner Dencon om den danske designtradition. Vores design er demokratisk, har fokus på harmoni og mennesket, der skal bruge vores møbel.
Mennesket i centrum betyder, at Dencon tager hensyn til kroppen og dens funktioner. Det gør vi, fordi vi ved, at bevægelse giver velvære, der påvirker din arbejdsdag positivt.
Efter mere 50 år er Dencon formet af danske design- og håndværkstraditioner. Stort set alle møbler produceres i dag på vores fabrik i Danmark af håndværkere, der med alle sanser fornemmer kvalitet.
Der er mange ting at overveje i forbindelse med valg af kontorstole. Skal det være med eller uden armlæn? Hvor høj skal sædehøjden være? Skal den være fuldpolstret? Hvilket materiale?
Timerne bag skrivebordet skal akkompagneres af en god stol, så du kan sidde behageligt.
De rigtige kontorstole kan have afgørende effekt og skal ifølge Charlotte Møller “kunne bruges af flere i forhold til, at man ofte er flere om en arbejdsplads”. Hun tilføjer at den også skal “kunne fås i flere nuancer og med diverse tilbehør for det samlede udtryk i virksomheden, og de skal besidde mange kvaliteter på én og samme tid”.
Kontor- og kreativt arbejde kan hurtigt komme til at fylde på skrivebordet, hvorfor opbevaring også er en essentiel del af kontorindretning. Den rigtige opbevaring kan pifte kontoret op. Her foreslår vi, at du vælger løsninger, som ikke kun er praktisk, men som også komplimenterer rummet.
Opbevaring behøver slet ikke være kedelig - det kan endda have en dekorativ funktion. Vi anser opbevaring som meget mere end blot et sted til løse papirer - her har din virksomhed virkelig mulighed for at skabe rum og hyggekroge i storrumskontorerne.
“Jeg synes, at det er vigtigt, at opbevaringsmodulerne er fleksible og kan have flere funktioner, end blot at opbevare mapper og ting i. Derved får man mulighed for at skabe nogle kreative indretninger, der har plads til både opbevaring og ophold – og som har et spændende udtryk” uddyber Charlotte Møller.
Dette kan f.eks. gøres med vores udtræksskabe, der selvfølgelig har en opbevarende funktion, men som også er med til at definere kontorets udtryk.
Det kan være en god ide at tænke i materialer, farver og former fra start, da det alt sammen kan påvirke hvordan arbejdsmiljøet opleves.
Ved at mikse og matche kan du skabe kontraster og kant i din indretning. Dette kan gøres ved:
Fællesskabet vil være i fokus i fremtiden. Her fortæller Charlotte Møller at “der vil blive endnu mere fokus på communities, fællesområder, cafeområder mv. Steder man kan mødes med sine kollegaer, og hvor der er plads til at skabe en fælles ånd og stemning”.
Der skal et helt særligt æstetisk udtryk til at skabe en stemning og ånd, som afspejler virksomhedens kultur - derfor er indretningen uhyre vigtig.
Dette er ting, du bør overveje i forbindelse med indretningen af kontorområdet. Står du og har brug for råd og ekspertise så er Dencons forhandlere altid parat med kyndig vejledning, så træffer du de rigtige valg for din virksomheds indretning.
Tilmeld dig Dencons nyhedsbrev og bliv inspireret med nyheder fra Dencons verden.
Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål