Din samlede destination for alle vigtige Dencon-relaterede dokumenter og værktøjer. Find prislister, miljøcertifikater, salg- og leveringsbetingelser, produktbilleder og meget mere.
Bliv en del af Teamet.
Vil du stå i spidsen for en produktion, hvor mennesker, kvalitet og udvikling går hånd i hånd?
Hos Dencon tror vi på, at fremtidens arbejdspladser skabes gennem godt design, ansvarlig produktion og dygtige mennesker. Derfor investerer vi løbende i vores medarbejdere, vores produktion og vores internationale vækst – og nu søger vi en produktionschef, der vil være med til at forme den næste fase af vores udvikling.
Vi udvikler og producerer kontormøbler, der kombinerer dansk design, høj kvalitet og funktionalitet. Med omkring 50 medarbejdere, heraf cirka 30 i produktionen, er vi store nok til at have høje ambitioner – og små nok til, at den enkelte gør en mærkbar forskel.
Som produktionschef bliver du en central del af ledergruppen med stor indflydelse på både den daglige drift og den strategiske udvikling af produktionen. Hos Dencon er beslutningsvejene korte, samarbejdet tæt, og gode idéer bliver omsat til handling.
Vores kultur bygger på tre værdier, som er fundamentet for den måde, vi samarbejder og skaber resultater på.
Ansvar – vi tager ansvar for vores kunder, vores kolleger, vores miljø og de beslutninger, vi træffer. Vi holder, hvad vi lover, tager ejerskab og arbejder hver dag for at gøre tingene lidt bedre end i går.
Fællesskab – vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Vi hjælper hinanden, deler viden og møder hinanden med respekt, tillid og ordentlighed. Hos Dencon er fællesskab ikke bare en værdi – det er en del af hverdagen.
Resultater – vi er ambitiøse. Vi sætter høje standarder for kvalitet, levering og samarbejde, fordi vi ved, at gode resultater skabes gennem engagerede mennesker og en fælles indsats.
Som produktionschef bliver du en vigtig kulturbærer, der går forrest og omsætter vores værdier til handling.
Hos Dencon mener vi, at kvalitet og ansvarlighed går hånd i hånd.
Derfor er vi certificeret efter ISO 14001 og FSC®, og vi arbejder systematisk med at reducere vores miljøpåvirkning gennem ansvarligt materialevalg, effektiv ressourceudnyttelse og løbende forbedringer.
Vi ser bæredygtighed som en naturlig del af god forretningsdrift – og som produktionschef bliver du en vigtig drivkraft i at videreudvikle vores produktion med fokus på både kvalitet, effektivitet og miljø.
Du får det overordnede ansvar for produktionen og bliver leder for cirka 30 engagerede medarbejdere fordelt på produktion og lager.
Du bliver både leder, sparringspartner og drivkraft for udviklingen af produktionen. Det betyder, at du både arbejder strategisk og er synlig i produktionen, hvor du skaber retning, engagement og fremdrift.
Samtidig bliver du en del af ledergruppen med direkte reference til CEO og får en central rolle i at udvikle vores produktion i takt med virksomhedens vækst.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
Du har erfaring med ledelse i en produktionsvirksomhed og motiveres af at skabe resultater gennem mennesker.
Du er en leder, der er synlig i hverdagen, skaber tillid og får andre til at lykkes.
Samtidig har du blik for struktur, planlægning og optimering, og du motiveres af at udvikle både produktionen og organisationen.
Vi forestiller os, at du:
Erfaring fra møbelbranchen er en fordel, men ikke en forudsætning.
Hos Dencon får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på en virksomhed med store ambitioner.
Vi tilbyder:
Hvis du brænder for ledelse, produktion og udvikling – og ønsker at være en del af en virksomhed med stærke værdier og høje ambitioner – så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO, Niels Svolgaard for en fortrolig dialog på telefon +45 3133 3959.
Ansøgningsfrist er d. 31. august 2026
Ansøgninger sendes til job@dencon.dk
Vi påbegynder vurdering af ansøgninger i uge 32 hvorefter vi løbende vurdere og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Skyttevej 21, 7800 Skive
+45 9752 1722
dencon@dencon.dk
CVR 26 91 81 11
Mandag – Torsdag
7:30 – 16:00
Fredag
7:30 – 12:00
Lørdag – Søndag
Lukket
Information omkring produkter, events og nyheder venter!
Tilmeld nyhedsbrev
Copyright © Dencon A/S. Alle rettigheder forbeholdes.